Fast ejendom, jord og produktion (spec. inden for stålindistrien).
Agribusiness Consulting aps. har mange kontakter i Letland, og sammen med lokalkendte muligheder for at sælge eller formidle køb af fast ejendom samt jordarealer.
Den bedste jord findes i midt og vest Letland, syd og vest for Riga området.
I disse områder er det efterhånden svært at finde større gode jordarealer, da de for længst er opkøbt af større jordbrugere i Letland eller landmænd fra Danmark og Sverige.
Største parten af Letland er meget fladt, med mange skovområder, den Østlige del er meget kuperet med mange små brug, søer og skove, hermed bedst egnet til turisme, jagt og fiskeri.
Befolkningen i dette område er for det meste meget fattige, og lever under meget små kår.
I dette område er der ligesom i det nordlige og nordvestlige meget gode muligheder for køb af billig ejendom med mindre jordarealer.
En udlænding kan i dag købe lejlighed eller fast ejendom, med op til en ½ ha. jord i eget navn.
Hvis man vil købe mere end en ½ ha. må man oprette et selskab Sia.(aps.) eller lave en aftale om leje af jorden, i op til 99 år evt. med tilbage købs ret.
Orla Nielsen, (indehaver af Agribusiness Consulting) er medejer af et Lettisk selskab der kan købe jorden og lave en lejeaftale på op til 99 år med købsret for lejeren, en formssag for meget små penge, da man forventer en reform inden for få år så en privat person kan eje mere end en ½ ha.
Mange ejendomme har ikke papirerne færdige og indskrevet i tingbogen, da de fleste er gået i arv fra familie, og de nuværende indehavere har ikke penge til at færdiggøre papirarbejdet.
Agribusiness Consulting aps.i samarbejde med vores Lettiske repræsentant, ”opkøber” sørger for at alle papirer bliver udarbejdet og færdiggjort, så ejendommen, lejligheden eller jorden kan overgå til den danske person eller selskab i form af køb eller leje.
God landbrugsjord i de gode områder er inden for de sidste 7 år blevet ca. 8 gange så dyr.
Prisen på jord tæt ved større byer hvor der kan bygges industri koster i dag fra 60 til 120000,00 kr. pr. ha. Huse med op til en ½ ha. eller mindre landejendomme kan købes for 50 til 140000,00kr.
inkl. alle omkostninger til papirer og hjælp fra Agribusiness Consulting.
Stort set alle huse, trænger til en kraftig rengøring og renovering, men der findes billig lokal arbejdskraft som er dygtige håndværkere.
Letland er i en god udvikling med mange muligheder, et land som er meget forstående over for fremmede, specielt Skandinaver, venlige og imødekomne.
Et land der er billigt at leve i og med en fantastisk skøn natur. |



 |